Stille dag

Idag skulle jeg ud til samtale på spangsbjerg. Det var SÅ uhyggeligt på vej derud. Jeg cyklede igennem skoven og jeg havde bare alle sanserne oppe. Jeg holder øje med ALT, for hvad nu hvis der er var noget der holder øje med mig? Og ville mig noget ondt. Det var en kamp at komme igennem skoven. Der kom mennesker forbi, og jeg var så bange for at de ville skyde mig eller banke mig. Det er forfærdeligt at leve i sådan en verden, hvor man føler alt kan ske. Det er ligesom at være med i en film, ALT kan ske. - føler jeg..
Men da jeg endelig var kommet ud af skoven, var der ikke så lang vej endnu, og jeg kom derud.. DEJLIGT!
Samtalen gik okay. Jeg blev hurtigt meget træt, som jeg plejer.. Jeg kan ikke koncentrer mig i særlig lang tid. Og når jeg mener: ikke særlig lang tid, så er det måske 5 minutter jeg kun kan og så kan jeg ikke mere.
Det er også meget svært for mig at få sagt alle de ting der skal siges til sådan en samtale. For det er rigtig svært at beskrive hvordan man præcis har det! Hvis folk bare kunne mærke det, var det meget nemmere. Men ved denne her sygdom, skizofreni, er det vigtigt at man kommer ud med det hele, og det kan godt tage rigtig lang tid.

Efter samtalen skulle jeg så også hjem igen.. Det var ligeså svært som at cykle derud. - Men endelig, så var jeg hjemme! Lige efter jeg var kommet hjem fik jeg sådan lyst til at spise pizza, så det skulle jeg også lige ned efter. Da jeg kom hjem derfra var jeg fuldstændig smadret. Jeg satte mig på sofaen og følte mig så tyng. Bare efter 2 små ting er jeg allerede helt smadret. Der skal godt nok ikke meget til, må man sige..
Resten af dagen var jeg bare på mit værelse sammen med min kat, Joy! Verdens sødeste kat! Joy hjælper mig meget, når jeg ikke har det godt. Så den er jeg bare rigtig glad for.

Nu tror jeg at jeg vil gå mig en lille tur, solen er lige kommet frem, så det kunne være dejligt.
I alle må have en dejlig aften..
-mlindved.

Dagens citat: Åbenhed gør stærk!