Velkommen...

Velkommen til min blog.
Her vil jeg dele gode og dårlige stunder.
-mlindved

fredag den 25. oktober 2013

Hej blog.
De sidste dage har været ok. Der er ikke sket så meget. Og jeg har heller ikke fået trænet. Men jeg har da været ude og cykle lidt! :-)

Idag har jeg været hjemme hos mine forældre, det var hyggeligt! Ellers har vi bare slappet af. Nu er jeg så træt, kunne gå ind og sove med det samme. Men det går ikke for så vågner jeg aaalt for tidligt imorgen og måske vågner jeg i nat og det går ikke. ;-) Jeg skal så alligevel tidligt i seng, det glæder jeg mig til. Kan ikke mere idag.
Ha en god aften alle sammen.

-mlindved.

mandag den 21. oktober 2013

Hej blog. Nu er det godt nok noget tid siden at jeg har skrevet sidst, så derfor synes jeg lige at jeg ville skrive. Det skal jeg blive bedre til, og det skal jeg nok prøve på at blive. ;-)
Nå men - siden sidst er der egentlig ikke sket det store, jeg har det stadig ok. I hvert fald bedre end jeg har haft det i lang tid, så det er dejligt. Det der så er knap så dejligt er at jeg ikke får crosset, som jeg gerne vil. Men jeg må også bare prøve at sige til mig selv, at det hele ikke kan komme på en gang. Nu er der sket så meget nyt i mit liv, så skal jeg heller ikke overdrive. Jeg håber og tror på, at det med crosseren nok skal komme igen.
Men jeg spiser stadig ikke for meget, lidt under normalt vil jeg sige. Men min vægt er gået lidt i stå, men det skal man regne med, når man er igang med at tabe sig. Sidst hvor det var at jeg ville tabe mig, der gik vægten jo også i stå, og der var jeg så meget nede over det og opgav alt for hurtigt. Det synes jeg slet ikke at jeg gør denne gang, jeg tager det mere stille og roligt og siger til mig selv at det nok skal komme, bare at jeg ikke overspiser.

Idag har Niclas og jeg været på besøg hos mine forældre, rigtig hyggeligt! Men fordi at jeg ikke har sovet så godt i nat var jeg meget træt! Men synes at mit overskud kom mere og mere i løbet af dagen.
Niclas og min far arbejdede og min mor og jeg snakkede og slappede af. ;-) Vi tog hjem lige efter aftensmad. Da vi kom hjem blev jeg meget bange og kunne slet ikke finde ro. Jeg var bange for at der f.eks. ville komme nogle og tage mig eller at der var nogle der ville bryde ind i lejligheden og gøre mig/os ondt. Jeg græd og kunne slet ikke på nogen måde finde ro. Men vi fandt en løsning og nu er jeg faldet lidt mere til ro.

Jeg er så glad for at opleve at jeg har det bedre, det er virkelig bare så dejligt. Og jeg er så taknemlig. Men selvom jeg har det bedre kan der sagtens komme nedture og dem har der også været en del af i den tid at jeg har haft det bedre. Men det er vigtigt at se positivt på det.
Jeg har tit beskrevet det som et dybt, dybt hul jeg var nede i, og kunne slet ikke komme op. Nu føler jeg at jeg er kommet lidt længere op af hulet. Men når jeg får mine nedture falder jeg lige nogle meter ned igen. Så går der heller ikke så lang tid (timer til en hel dag) før jeg kommer lidt længere op igen! Det er skønt!

Det var det jeg havde at fortælle idag! Ha' en god aften og en god nat når I kommer dertil.

-mlindved.

mandag den 7. oktober 2013

Hej blog.
Jeg har det stadig "godt". Og en ting som jeg er begyndt på er at træne på min crosser. Ej hvor er det bare en dejlig fornemmelse. Det er godt nok ikke så lang tid jeg gør det lige nu, men det skal nok komme igen.
Idag har jeg kun sovet til klokken 8. Så stod jeg op. Det er jeg begyndt på at stå tidligt op. Men normalt er det klokken 9. Det er dejligt at stå op ved den tid, så får man mere ud af dagen, end bare at ligge at sove til klokken 1 om eftermiddagen.
Ellers har jeg crosset og slappet af, det er skønt!

Det var det. Ha' en dejlig dag!

-mlindved.

fredag den 4. oktober 2013

Hej igen blog.
De sidste par dage har jeg ikke fået skrevet, desværre. Men har ikke rigtig haft overskud til det. Men det har jeg idag, så det skal udnyttes.

Idag har været en rigtig god dag, jeg vågnede og havde en fornemmelse af at det skulle blive en rigtig lorte dag. MEN - sådan blev det heldigvis ikke, fordi jeg har en rigtig dejlig mand, som fik mig ud af døren og ned og fik handlet og hyggede os nede et sted tæt ved hvor vi handlede. Det var virkelig godt. Da jeg kom hjem havde jeg så meget overskud (og når jeg har meget overskud, er det altså ikke ligesom som hvis jeg ikke var syg. Jeg har bare lidt mere overskud end jeg normalt har, når jeg skriver at jeg havde meget overskud ;-) ) Men jeg fik lyst til at rydde op i mit tøj, og fik også lagt en del til side som jeg så skal give videre. Men det slutter ikke der, så var det hele lejligheden der skulle have en tur så ALT blev ryddet op i skabe og skuffer og blev gjort rent over det hele, i alle hjørner og kanter. Virkelig en dejlig fornemmelse.
Ellers har vi egentlig ikke lavet så meget, for det har taget hele dagen. ;-)
Jeg synes faktisk at jeg kan mærke at pillerne virker lidt, ihh hvor er det skønt! Så derfor tror jeg også at jeg snart er klar til at crosse igen - så igang med at tabe mig. Det gør nemlig også noget i ens liv, hvis man har det godt med sig selv, så er det hele lige en tand nemmere, synes jeg i hvert fald.

Jeg har lige en oplevelse jeg lige vil dele: Jeg var sammen med min mor nede i byen her i mandags. Ej hvor var det bare hyggeligt. Jeg er begyndt mere og mere og sætte pris på de mennesker der betyder meget for mig. Ikke fordi jeg ikke har gjort det før, men er begyndt at tænke mere over hvor meget de egenlig betyder for mig, og ikke vil miste dem! Så den dag nede i byen med min mor var så rig for mig. For jeg elsker at være sammen med min mor. Hun er en dejlig en, ligesom min far. OG NICLAS!!!!!! De støtter mig og er der for mig 100% og det ved jeg bare! Hvor er det skønt, tak! Er så taknemlig for at jeg har en skøn skøn mand og dejlig familie og herlige veninder.

Iaften vil jeg gå lidt senere i seng end jeg plejer - det er jo weekend, og skal lige nyde det sidste af denne dejlige dag. Det var alt jeg havde for idag. Ha' det rart.

-mlindved.

fredag den 27. september 2013

Jamen hej igen. :-)
Idag har jeg haft det ok. Godt nok havde jeg ikke sovet så super godt igen. Men trods alt bedre end natten før. Jeg er forkølet, ved ikke om det er pga pillerne, eller om det bare er årstiden.
Jeg var på et tidspunkt på nogle piller som hedder Rispidal (tror ikke det er stavet rigtigt) - Der fik jeg meget næseblod, så det var ikke så godt. Derfor kom jeg også hurtigt ud af dem. Men pointen med det er at de nye piller jeg er kommet på, er i "familie" med Rispidal. Så de kan godt give de samme bivirkninger. Og derfor kan det evt godt give lidt forkølelse.

Jeg har ikke fået trænet igen idag, det er jeg lidt træt af. Jeg vil rigtig gerne. Men som jeg er rimelig sikker på, så tror jeg nok at jeg har skrevet før om her på min blog - at jeg havde en mærkelig følelse når jeg skulle i skole hver dag, som gjorde at jeg ikke kom i skole. Jeg får rigtig ondt i maven, og en mærkelig følelse igennem hele i min krop, og bliver meget ked af det. - Sådan har jeg det når jeg vågner om morgen, og tænker om jeg lige skulle en tur ud på crosseren. Så det er en af grundene til at jeg ikke kommer op på crosseren, desværre. Den anden grund er at jeg simpelthen ikke har overskudet til det, føler mig tung i kroppen, og kan ikke få mig slæbt derud.
Men jeg håber meget på at jeg engang for overskud - og kommer ud af den "skole fornemmelse". Så jeg kan komme igang med det træning igen, skulle helst igang med at træne, så jeg kan blive den gamle Maria med hensyn til min vægt. :-) Det er et KÆMPE ønske!

Idag har vi været ude og handle mig og min mand, Niclas. Det gik okay, selvom det var lidt svært for mig at komme afsted. Men jeg kom da ud og døren, så det var en lille sejer.
Jeg kan på ingen måde selv komme afsted og ud og handle, det er så svært for mig. Men så er det jo også godt at jeg har Niclas til at tage med mig.
Det var hyggeligt at være ude og handle. Så det var dejligt!

Ellers har vi set en film, Iron man 3, en rigtig god film. Jeg har det svært ved at se film. Jeg kan ikke have alle de "overraskelser" som kommer igennem en film. Og nogle gange når jeg ser en film, og der er noget i en film hvor de bliver skadet - totureret eller er bange for et eller andet så påvirker det mig et eller andet sted. Jeg bliver bange for at det kommer til at ske for mig, derfor er jeg ikke så glad for at se film. Der skal en del overtagelse til fra folk før jeg går med til at se en film.

Resten af aftenen skal gå med at slappe af. Lige ud ser vi vild med dans, hyggeligt.
Det var det jeg havde på hjertet. Ha' en dejlig aften.

-mlindved.

torsdag den 26. september 2013

Hej igen blog. ;-)
Så er jeg igang med at skrive blog igen. Siden jeg har skrevet sidst er der sker rigtig meget, både op og nedture. Først og fremmest så er jeg blevet gift med min dejlige mand. Det er så ved at være et år siden. Men vi havde en rigtig dejlig dag, med en masse skønne mennesker, dejlig mad og gode gaver. ;-)

Jeg er også siden sidst blevet flyttet over til voksenpsyk. hvor jeg før var ved børn og unge afdelingen. Det er MEGET bedre at være ved voksenpsyk. der er så mange gode fordele. Feks. at de kan komme ud til mig, istedet for at jeg skal møde op ude på afdelingen. De er også bedre til at dosere medicin, så jeg trapper lige så stille op i det jeg skal være på. Der er også flere fordele, men det her er de bedste som jeg har oplevet indtil nu.
Jeg har lige været på noget medicin der hedder zyprexa, det har været lort! Jeg har taget mere på, været meget mere sulten, været meget træt, sovet for længe. I alt har jeg taget 20 kg på, og det er noget der påvirker mig SÅ meget i min hverdag, jeg er flov over at være sammen med mennesker/familie som har set mig som jeg var før. Jeg går og føler mig rigtig meget tyk, og jeg kan ikke rigtig få maden ud af mit liv. Har så meget lyst til mad hele tiden, og føler at mad lidt er min ven.
Der var en rigtig god periode hvor jeg var igang med at tabe mig og fik trænet hver dag på min crosser, det var så dejligt!! Men da jeg ikke kunne tabe mig i en uges tid gik min motivation helt væk. Jeg blev meget ked af det, og faldt lidt i igen. Fordi når man er ked af det - så er mad altså en "god" ven. :-( :-( Det er noget jeg kæmper meget med i min hverdag og prøver så vidt muligt ikke at overspise og lade være med at spise sødt. Lige pt går det også ok, synes jeg. Så håber ikke at jeg falder i igen.

Inat sov jeg simpelthen SÅ dårligt! Sov ikke fra klokken halv 2 til klokken 6. Og så sov jeg kun til klokken 10, hvor jeg normalt sover til klokken 12-13 stykker. Men er også lige kommet ud af pillerne zyprexa igår, så det er meget nyt. Jeg er kommet på nogle nye piller som hedder invega, dem tager jeg 6 mg af om morgen.
Men ellers idag har jeg slappet af og så været hjemme ved mine forældre hvor vi spillede bob, det var rigtig sjovt og vi havde det dejligt!
Iaften skal jeg slappe af og forhåbentlig tidligt i seng, så jeg kan få en god nats søvn.

Det var alt hvad jeg havde på hjertet iaften. Ha' en dejlig aften.

-mlindved.

mandag den 12. november 2012

Mandag.

For tiden har jeg det ikke så godt, og det har sine grunde.. Jeg har ingen overskud og magter ikke noget.
Idag skulle jeg have været til social færdigheds træning, men jeg kom ikke afsted da jeg havde glemt det og kun fik af vide at jeg skulle til det, en halv time før end at jeg skulle afsted. Jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg ikke magtede at komme afsted. Og jeg vil jo så gerne, for det hjælper mig virkelig.
Nu er der ikke så langt tid til at jeg skal giftes, kun 12 dage. Det glæder jeg mig rigtig meget til!
Idag har jeg bare været sammen med Niclas + jeg er taget hjem til mine forældre for at spise aftensmad.
Det var det jeg havde for denne her gang .
-Mlindved.