Onsdag.

Idag stod jeg tidligt op, da jeg skulle ud til samtale på spangsbjerg. Jeg var meget nervøs for samtalen idag, hvorfor det ved jeg ikke. Men jeg er bare begyndt at være lidt bange hver gang jeg skal derud. Men det gik egentlig fint nok. Der gik godt nok ikke så lang tid inden jeg ikke kunne koncentrere mig mere. Så skulle jeg have alt det han sagde 2 gange, for at jeg kunne forstå det. Da samtalen var slut skulle jeg hjem igen, og det var ikke fedt. For jeg skulle igennem skoven igen, og jeg er stadig meget bange for ham manden fra igår. Så det var slemt at cykle igennem skoven. Det er hårdt når man tror alle mennesker vil en noget ondt.
Da jeg var kommet hjem satte jeg mig bare til at slappe af. Senere på dagen skulle jeg være alene hjemme, og det gik ikke særlig godt. Jeg kunne ikke gå nogle steder i huset, for at følte at der var nogle i huset. Jeg sad med min mobil og var klar til at ringe en op, hvis der nu var en i huset. Jeg sad helt musestille og skulle høre efter hver evig eneste lyd der kom. For hvad nu hvis han var kommet ind i huset og ville mig noget ondt????? Jeg er stadig bange, men er heldigvis ikke alene hjemme mere.
Sidste nat sov jeg ikke særlig godt. Jeg var vågen et godt stykke tid inden jeg faldt i søvn. Og vågede også nogle gange i løbet af natten. jeg var bange for at han ville komme ind og tage mig med et eller andet sted. Men da jeg vågene fandt jeg heldigvis ud af at der ikke var sket mig noget.
Men nu sidder jeg bare og slapper af. Skal ikke rigtig mere i aften.
God aften.
-mlindved.

Dagens citat: Alt kommer til den der venter.