...

Idag er en meget typisk dag for mig. Jeg har det ikke særligt godt, igen en meget underlig følelse i min krop. Jeg føler ikke at jeg passer ind og får helt ondt i maven! Jeg bliver meget bange for alle mennsker der er omkring mig. Hvad vil de mig?! Går de amok. Og hvis der bare er en der er venlig, og f.eks. Siger: ''hej'' så tænker jeg med det samme at han/hun er ude på noget. Idag skulle jeg ned toget fordi jeg skulle over til min dejlige søster! Der var heldigvis ikke så mange med toget. Men det var stadig rigtig svært for mig. For jeg troede at dem der sad der havde bagtanker om at de ville mig ondt. Og jeg troede at ham der kørte toget havde en plan om at køre galt, bare for at ramme mig med noget dårligt. Sådan forgår det inde i mit hoved hele tiden. Jeg har alle sanserne i brug. Høre efter hvad folk snakket om, og føler nogle gange at de snakker om mig, og så giver det et sæt i mig.. Jeg bliver så bange! Det er forfærdeligt. Da jeg så skulle ud af toget kom en der arbejder fra toget ud og sagde Hej til mig. Det var så okay. Men så gik han ind i et rum lige ved siden af, hvor han kom fra. Han havde glemt noget.. Og med det samme tror jeg at det er en kniv eller sådan noget. Så jeg tænke, STOOOP TOG, jeg vil ud. Begynder at ryste. Men prøvede så at sige til mig selv at det bare var min sygedom der spillede ind. Det gav lidt ro på igen.

Så kom jeg endelig ud af toget, det var godt nok dejligt! Hjem til min kære søster. Og tankerne går igennem mit hovede: var det nu dumt at jeg er taget helt her over. Åh nej - kan jeg nu klare det. Jeg vil hjem igen, jeg er ikke tryg her. Men siger hele tiden til mig selv at jeg SKAL! Jeg skal bevise overfor mig selv at det kan jeg godt. Og at der ikke sker mig noget. Det er bare rigtig svært at få sin hjerne overbevist om det. Og det lykkes så heller ikke.
Så kommer vi hjem til min søster og der kommer lidt mere ro på det hele. Men jeg er stadig bange. ''kan jeg nu klare det her?'' ihha, det er så svært. Nu sidder jeg bare i sofaen og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Jeg har aller mest lyst til at tage hjem, men gør det ikke. For jeg SKAL! Jeg har godt af at komme lidt ud en gang imellem. Og det er det der skal til for at blive rask.
Jeg har aller mest lyst til bare at give mig til at græde! Men nu må jeg klare det her.
Fortsat god dag til alle!
-mlindved..

Dagens citat: det er aldrig for sent, hvis det er værd at kæmpe for!