Velkommen...

Velkommen til min blog.
Her vil jeg dele gode og dårlige stunder.
-mlindved

søndag den 15. april 2012

Søndag.

Søndag.. Jaaa - det er ikke ligefrem min ynglings dag. Søndag er så kedelig, og den gør mig ikke i særligt godt humør. Jeg synes det er en underlig dag. Alt er stille. Og til daglig er dagen stille nok i forvejen. Så derfor er jeg ikke så glad for søndage.
Flot blå himmel
Men man må jo få det bedste ud af dagene.
Jeg stod op og vækkede Niclas. Vi skulle være alene hjemme idag. Det har jeg ikke noget imod når Niclas er ved mig. Så vi hyggede os med film og slappede bare af.
Der har egentlig ikke været noget idag med hensyn til min sygdom, det har været meget stille og roligt. Det kan så også godt have noget med vejret at gøre, det har virkelig været dejligt vejr idag. Solen skinnede og helt blå himmel, dejligt! Når vejret er godt har jeg det en lille, meget lille smule bedre. Og det er jo godt.
Men det hele kan sagtens vælte for mig i aften. Det gør det tit når jeg har haft en fin nok dag. Så nu må jeg se.

Nu er Niclas taget hjem - og ensomheden kommer stille og roligt. Det er svært at jeg ikke har nogle at være sammen med i hverdagen - ud over mine forældre. Jeg har ikke særlig mange venner mere fordi de ikke vil mig efter sygdommen. Men så er det jo så heller ikke rigtige venner. Men det gør mig stadig meget ked af det. Det giver mig en tom følelse indeni. Det kunne være rart at have nogle flere venner her i Esbjerg. Men det er der bare ikke. Jeg er rigtig glad for de få venner jeg har tilbage. Og er taknemlig for at der trods alt er nogle der stadig gider mig.

Nu har jeg besluttet mig for at jeg vil stoppe med at spise så meget som jeg gør til dagligt. Ellers bliver jeg godt nok stor! Og det vil jeg bare ikke. - Ikke fordi jeg er stor nu, men det kan man hurtigt blive hvis jeg bliver ved med at spise så meget som jeg gør pt. Så fra imorgen af skal det være slut! Og jeg vil tabe mig 2-3 kg. Håber virkelig det lykkes!!!!!!!!!! Det er ikke lykkes for mig de andre gange jeg har prøvet, men nu vil jeg tage mig sammen og stoppe med det!
Det bliver bare svært, for når man ikke rigtig har andet at lave, så skal man da lige spise et eller andet. Men SLUUUUUT!

Nu vil jeg bare slappe af resten af dagen.
God aften til alle.
-mlindved.

Dagens citat: Just be yourself, because everyone else is already taken. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar