Her til aften var jeg ude at gå, med Niclas i telefonen, heldigvis!! Jeg havde sat mig på en bænk, og så kom der en mand hen til mig. Han begyndte at spørge mig om hvor jeg boede henne, om jeg snakkede med mine forældre og sagde at jeg så rigtig sød ud. Jeg sagde bare okay og gik min vej. Jeg var så bange for at han ville følge efter mig, så jeg vendte mig hele tiden om, for at se om han gik bag mig. Men jeg kunne ikke se ham. Jeg var så bange, for hvad nu hvis han ville mig noget ondt. Jeg kom hjem og rystede af bange. Men jeg snakkede heldigvis med Niclas og han fik mig til at slappe lidt af. Så gik jeg op og snakkede med mine forældre om det.
Så tænkte jeg ikke rigtig mere over det.. Men så nu er jeg RIGTIG bange. Kommer han i nat og tager mig? Ved han hvor jeg bor, har han fulgt efter mig? Jeg har lyst til at grade, så bange er jeg.
Hvorfor var det lige mig der skulle have den oplevelse? Mig med skizofreni, som tror alt og alle i forvejen vil mig ondt. Hvorfor skulle jeg lige sidde der på det tidspunkt?
Jeg prøver hele tiden at sige til mig selv at han selvfølgelig ikke vil mig ondt, men jeg kan ikke finde ro i det. Jeg er kun bange og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg sover ikke på mit værelse, da det er i kælderen. Jeg sover ovenpå så jeg måske har en lille chance for at få lukket et øje. Men jeg tror ikke at jeg kan sove, jeg vil være på vagt og høre efter ALLE lyde. Det er virkelig ikke rart at have det sådan. Sådan en klam mand. Jeg har mest lyst til bare at flygte langt væk, så jeg er sikker på at han ikke ved hvor jeg befinder mig henne. Tanken om at han er så tæt på, ihhh jeg kan ikke have det. Han bor jo lige på en vej bag mig. Jeg har besluttet mig for at jeg ikke går derom mere, jeg vil ikke risikere at løbe ind i ham igen, så fra nu af holder jeg mig væk fra den vej.
-mlindved..
Dagens citat: Hvis du ønsker solens stråler skal ramme dig, skal du selv bevæge dig ud af skyggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar