Lørdag.

Det er så hårdt. Jeg havde det rigtig dårligt igår aftes. Men jeg sætter en facade på, det bliver jeg nød til for at kunne overleve det her! Men hvor er det hårdt. Jeg sidder med den der rigtig mærkelige følelse inde i min krop. Som jeg bare ikke kan beskrive. Så jeg lagde mig tidligt til at sove, sådan jeg bare kunne sove det væk.
Men da jeg så vågnede i morges var det der stadig væk. Jeg føler ikke at jeg høre til i denne her verden. Og sådan har jeg haft det lige siden jeg var helt lille. Hvad laver jeg i denne her verden? jeg passer jo ikke ind. Jeg har aldrig følt at det har været en spøg at jeg var i den familie jeg var i, for det var da ikke min rigtige familie.
Men jeg står så op og går igang med at gøre mig klar til dagen. Jeg går ned for at vække Niclas, som stadig sover. Men da han så er stået op tager vi ned for at handle lidt ind. Og uha ALLE de mennesker der er omkring en, når man er ude og handle. Det er jo slet ikke rart. Så når jeg går forbi en person er jeg bange for han/hun har en kniv, og vil stikke mig ned. Så jeg er fokuseret på ALT og ALLE! Alt kan jo ske i min verden, tror jeg.. Jeg prøver hele tiden at sige til mig selv at det er min sygdom der er på spil. Men det hjælper ikke når jeg er midt i det. Det er kun noget jeg "ved" når jeg er kommet hjem, og sidder og slapper af. Men så begynder det bare at blive noget andet der er galt. Så kigger jeg ud af vinduet, så kommer der en bil og så bliver jeg pisse bange for at det er en bil med nogle der vil mig noget ondt. Jeg kan slet ikke klare at være alene hjemme. Det er det værste, i det store hus vi bor i.

Men efter vi har været ude og handle kommer vi hjem igen. Vi sætter os så til at se film. Den hedder a beautiful mind. Den handler om en mand der har Skizofreni, som er meget meget langt ude! Den er rigtig god, så den lang tid inden jeg fik konstateret skizofreni, så den gang kunne jeg godt tåle at se den. Men det kunne jeg godt nok ikke denne her gang. Vi skulle aldrig være begyndt at se den. Jeg begyndte at græde og kunne ikke se mere af den. Jeg blev så bange for at det en dag ville blive mig der var lige så langt ude som ham.. Jeg kan jo også se mig selv lidt i ham, så det var overhovedet ikke rart. Vi slukkede for den og jeg grad.

Jeg gider ikke have skizofreni mere. Jeg synes ikke rigtig at jeg kan vende mig til tanken om at det er det jeg fejler. Det er hårdt at vide at det er det der er i vejen. Jeg ønsker for ingen at de skal have det på samme måde.

Nu vil jeg være sammen med Niclas.
God weekend til alle.
-mlindved.

Dagens citat: Life is too short to wake up in the morning with regrets. So, love the people who treat you right, forgive the ones who don't and believe that everything happens for a reason. If you get a chance, take it! If it changes your life, let it. Nobody said it'd be easy, they just promised it would be worth it!!!