Lørdag.

Det er så hårdt. Jeg havde det rigtig dårligt igår aftes. Men jeg sætter en facade på, det bliver jeg nød til for at kunne overleve det her! Men hvor er det hårdt. Jeg sidder med den der rigtig mærkelige følelse inde i min krop. Som jeg bare ikke kan beskrive. Så jeg lagde mig tidligt til at sove, sådan jeg bare kunne sove det væk.
Men da jeg så vågnede i morges var det der stadig væk. Jeg føler ikke at jeg høre til i denne her verden. Og sådan har jeg haft det lige siden jeg var helt lille. Hvad laver jeg i denne her verden? jeg passer jo ikke ind. Jeg har aldrig følt at det har været en spøg at jeg var i den familie jeg var i, for det var da ikke min rigtige familie.
Men jeg står så op og går igang med at gøre mig klar til dagen. Jeg går ned for at vække Niclas, som stadig sover. Men da han så er stået op tager vi ned for at handle lidt ind. Og uha ALLE de mennesker der er omkring en, når man er ude og handle. Det er jo slet ikke rart. Så når jeg går forbi en person er jeg bange for han/hun har en kniv, og vil stikke mig ned. Så jeg er fokuseret på ALT og ALLE! Alt kan jo ske i min verden, tror jeg.. Jeg prøver hele tiden at sige til mig selv at det er min sygdom der er på spil. Men det hjælper ikke når jeg er midt i det. Det er kun noget jeg "ved" når jeg er kommet hjem, og sidder og slapper af. Men så begynder det bare at blive noget andet der er galt. Så kigger jeg ud af vinduet, så kommer der en bil og så bliver jeg pisse bange for at det er en bil med nogle der vil mig noget ondt. Jeg kan slet ikke klare at være alene hjemme. Det er det værste, i det store hus vi bor i.

Men efter vi har været ude og handle kommer vi hjem igen. Vi sætter os så til at se film. Den hedder a beautiful mind. Den handler om en mand der har Skizofreni, som er meget meget langt ude! Den er rigtig god, så den lang tid inden jeg fik konstateret skizofreni, så den gang kunne jeg godt tåle at se den. Men det kunne jeg godt nok ikke denne her gang. Vi skulle aldrig være begyndt at se den. Jeg begyndte at græde og kunne ikke se mere af den. Jeg blev så bange for at det en dag ville blive mig der var lige så langt ude som ham.. Jeg kan jo også se mig selv lidt i ham, så det var overhovedet ikke rart. Vi slukkede for den og jeg grad.

Jeg gider ikke have skizofreni mere. Jeg synes ikke rigtig at jeg kan vende mig til tanken om at det er det jeg fejler. Det er hårdt at vide at det er det der er i vejen. Jeg ønsker for ingen at de skal have det på samme måde.

Nu vil jeg være sammen med Niclas.
God weekend til alle.
-mlindved.

Dagens citat: Life is too short to wake up in the morning with regrets. So, love the people who treat you right, forgive the ones who don't and believe that everything happens for a reason. If you get a chance, take it! If it changes your life, let it. Nobody said it'd be easy, they just promised it would be worth it!!! 

Fredag.

Idag er der ikke sket så meget..
- Natten var ikke så god, da jeg ikke kunne falde i søvn. Jeg lå og vendte og drejede mig, men jeg kunne bare ikke finde ro. Det har nok noget at gøre med at jeg ikke var hjemme, men hos min søster.
Vi havde en rigtig hyggelig dag sammen igår!

Niclas kom for at hente min ved 1 tiden, og så gik turen hjem til ham. Bilen turen var lang, og jeg kunne ikke rigtig overskue det. Men det var helt sikkert, meget bedre end at skulle køre i tog!!!! Det var egentlig også derfor at han kom og hentede mig. Så det var rart at jeg ikke skulle tænke på en lang og uoverskuelig togtur.
Da vi havde været lidt hjemme hos Niclas tog vi til Esbjerg - hjem til mig. Dejligt endelig at være hjemme igen. Det er ligesom det jeg kender til.
Jeg har igen en meget mærkelig følelse i kroppen. GÅ NU SNART VÆK! :(
God weekend til jer alle.
-mlindved.

Dagens citat: More on. It's just a chapter in the past. But don't close the book. Just turn the page. 

...

Idag er en meget typisk dag for mig. Jeg har det ikke særligt godt, igen en meget underlig følelse i min krop. Jeg føler ikke at jeg passer ind og får helt ondt i maven! Jeg bliver meget bange for alle mennsker der er omkring mig. Hvad vil de mig?! Går de amok. Og hvis der bare er en der er venlig, og f.eks. Siger: ''hej'' så tænker jeg med det samme at han/hun er ude på noget. Idag skulle jeg ned toget fordi jeg skulle over til min dejlige søster! Der var heldigvis ikke så mange med toget. Men det var stadig rigtig svært for mig. For jeg troede at dem der sad der havde bagtanker om at de ville mig ondt. Og jeg troede at ham der kørte toget havde en plan om at køre galt, bare for at ramme mig med noget dårligt. Sådan forgår det inde i mit hoved hele tiden. Jeg har alle sanserne i brug. Høre efter hvad folk snakket om, og føler nogle gange at de snakker om mig, og så giver det et sæt i mig.. Jeg bliver så bange! Det er forfærdeligt. Da jeg så skulle ud af toget kom en der arbejder fra toget ud og sagde Hej til mig. Det var så okay. Men så gik han ind i et rum lige ved siden af, hvor han kom fra. Han havde glemt noget.. Og med det samme tror jeg at det er en kniv eller sådan noget. Så jeg tænke, STOOOP TOG, jeg vil ud. Begynder at ryste. Men prøvede så at sige til mig selv at det bare var min sygedom der spillede ind. Det gav lidt ro på igen.

Så kom jeg endelig ud af toget, det var godt nok dejligt! Hjem til min kære søster. Og tankerne går igennem mit hovede: var det nu dumt at jeg er taget helt her over. Åh nej - kan jeg nu klare det. Jeg vil hjem igen, jeg er ikke tryg her. Men siger hele tiden til mig selv at jeg SKAL! Jeg skal bevise overfor mig selv at det kan jeg godt. Og at der ikke sker mig noget. Det er bare rigtig svært at få sin hjerne overbevist om det. Og det lykkes så heller ikke.
Så kommer vi hjem til min søster og der kommer lidt mere ro på det hele. Men jeg er stadig bange. ''kan jeg nu klare det her?'' ihha, det er så svært. Nu sidder jeg bare i sofaen og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Jeg har aller mest lyst til at tage hjem, men gør det ikke. For jeg SKAL! Jeg har godt af at komme lidt ud en gang imellem. Og det er det der skal til for at blive rask.
Jeg har aller mest lyst til bare at give mig til at græde! Men nu må jeg klare det her.
Fortsat god dag til alle!
-mlindved..

Dagens citat: det er aldrig for sent, hvis det er værd at kæmpe for!

Endte galt!

Jeg havde en god dag, men så lige pludselig da vi var ude og spise, så BUM så fik jeg det rigtig dårligt! Det er rigtig hårdt, for jeg kan ikke beskrive hvordan jeg lige præcis har det, jeg ved bare at jeg virkelig ikke har det godt.
- Jeg har så meget humørsvingninger, for det er bare lige pludselig at det vender. Jeg kan være glad og så lige pludselig bliver det hele bare for meget. Men der er også sket meget de sidste par dage, så det er nok det der spiller ind. Puha, hvor er jeg skidt tilpas.
Jeg håber I alle må sove godt når I kommer til det. :)
-mlindved.

God dag..

Det første jeg skulle idag var til en samtale nede på jobcenteret. Det gik nu meget fint. Men sådan som jeg forstod det, så ville de have mig i skånejob, og det kan jeg virkelig ikke klare, sådan som jeg har det. Jeg var så bange! Jeg kom hjem og havde det skidt over det. Men vi fandt så ud af det, og det var heldigvis bare mig der havde misforstået noget! Så nu kan jeg tage det med ro igen.

Jeg har haft noget med tiden igen, det er ellers lang tid siden at jeg har haft det. Men den følelse er forfærdelig!
Jeg føler at tiden går alt for stærkt, og jeg kigger på klokken HELE tiden! Og tænker, ohhhh nej! - nu er der allerede gået et minut. Jeg kan slet ikke følge med. Det gør også at jeg sover dårligt om natten, hvis jeg tænker over det inden jeg skal til at sove.

Ellers har jeg været ude på nogle gåture, og slappet af. Og så fik jeg endelig min extensions i dag! yay! 50 cm lang. Det er rigtig dejligt, jeg elsker langt hår!

Nu her skal jeg ud og spise med mine forældre, da min kære far fylder 50 år idag. Tillykke til dig!
Ha' en dejlig aften.
-mlindved.

Dagens citat: You only live once, but if you do it right, once is enough.

Stille dag

Idag skulle jeg ud til samtale på spangsbjerg. Det var SÅ uhyggeligt på vej derud. Jeg cyklede igennem skoven og jeg havde bare alle sanserne oppe. Jeg holder øje med ALT, for hvad nu hvis der er var noget der holder øje med mig? Og ville mig noget ondt. Det var en kamp at komme igennem skoven. Der kom mennesker forbi, og jeg var så bange for at de ville skyde mig eller banke mig. Det er forfærdeligt at leve i sådan en verden, hvor man føler alt kan ske. Det er ligesom at være med i en film, ALT kan ske. - føler jeg..
Men da jeg endelig var kommet ud af skoven, var der ikke så lang vej endnu, og jeg kom derud.. DEJLIGT!
Samtalen gik okay. Jeg blev hurtigt meget træt, som jeg plejer.. Jeg kan ikke koncentrer mig i særlig lang tid. Og når jeg mener: ikke særlig lang tid, så er det måske 5 minutter jeg kun kan og så kan jeg ikke mere.
Det er også meget svært for mig at få sagt alle de ting der skal siges til sådan en samtale. For det er rigtig svært at beskrive hvordan man præcis har det! Hvis folk bare kunne mærke det, var det meget nemmere. Men ved denne her sygdom, skizofreni, er det vigtigt at man kommer ud med det hele, og det kan godt tage rigtig lang tid.

Efter samtalen skulle jeg så også hjem igen.. Det var ligeså svært som at cykle derud. - Men endelig, så var jeg hjemme! Lige efter jeg var kommet hjem fik jeg sådan lyst til at spise pizza, så det skulle jeg også lige ned efter. Da jeg kom hjem derfra var jeg fuldstændig smadret. Jeg satte mig på sofaen og følte mig så tyng. Bare efter 2 små ting er jeg allerede helt smadret. Der skal godt nok ikke meget til, må man sige..
Resten af dagen var jeg bare på mit værelse sammen med min kat, Joy! Verdens sødeste kat! Joy hjælper mig meget, når jeg ikke har det godt. Så den er jeg bare rigtig glad for.

Nu tror jeg at jeg vil gå mig en lille tur, solen er lige kommet frem, så det kunne være dejligt.
I alle må have en dejlig aften..
-mlindved.

Dagens citat: Åbenhed gør stærk!

 

Ok..

Idag har jeg det sådan okay. Jeg prøver at holde mig oppe, selvom det er rigtig svært.
Til klokken 3 var jeg sammen med Niclas, hvor vi egentlig bare slappede af, og var ude og gå nogle ture. Men da han så tog hjem, var det kun mig tilbage. Nu sidder jeg bare og slapper af med en lækker cocacola zero. ("(u)sundt")

Jeg har den mest mærkelig følelse i min krop i denne her tid. Det er meget svært at beskrive, men jeg vil nu prøve alligevel..
Jeg har det som om, jeg ikke passe ind i den her verden, som om der er en "anden" person inde i min krop der siger til mig hvad jeg skal føle og gøre. Den kan f.eks. sige: "gå udenfor! Og gå langt væk!" eller det kan være: "Der er ingen der kan lide dig!" Eller: "hvad lever du egentlig for?" - Det kæmper jeg meget med i de her dage. Jeg er bange for hvad der kan komme til at ske med mig, hvis jeg mister kontrollen over mig selv. Det gør også at jeg ikke kan sove på mit værelse, jeg er alt alt for bange. Det er virkelig ikke rart. Jeg siger bare hele tiden til mig selv at det er min sygedom der er igang. Men det er ikke helt nok, for det går ikke væk.

Jeg kæmper også rigtig meget med, at folk ikke forstår min sygedom. Jeg forstår godt at folk ikke kan forstå det.. Jeg prøver alt hvad jeg kan for at respektere det så godt som jeg nu kan. Men har jeg mistet mange venner pga min skizofreni sygedom. Og jeg tror også at nogle kan blive lidt bange for mig, hvis de høre hvad det er jeg fejler. Men der er intet at være bange for, jeg er stadig mig! Jeg er stadig et menneske! Det er hårdt når folk vender en ryggen pga de bliver bange.
Men sygedommen er en del af mig nu, og det må folk bare respektere. De behøver ikke at kunne forstå det, men bare respektere det. :)

Det var lige hvad jeg havde på hjertet denne dag.
Ha' en fortsat god dag alle sammen.
-mlindved..

Dagens citat: What dosent kill you, only makes you stronger!!