Søndag

Først vil jeg skrive om igår. Der var jeg til fest. Det var min far der holdte 50 års fødselsdag, det var virkelig rigtig hyggeligt! Dejligt at se sin familie igen! Jeg var til næsten hele festen, og det fik også sine konsekvenser. Da vi var kommet hjem sad vi og snakkede lidt, næsten hele familien. (de nærmeste) Og lige pludselig fik jeg en stemme indeni mig selv der sagde at jeg bare skulle gå langt væk!!!!! - Så jeg gik ned og tog mine sko på og gik afsted... Jeg græd og græd imens jeg gik, fordi stemmen sagde alle mulige ting som jeg skulle gøre. Men jeg havde heldigvis selv lidt kontrol over det. Efter noget tid, kiggede jeg på min mobil og folk havde prøvet at ringe til mig. Så jeg ringede så Niclas op og fik ham til at komme og hente mig. Men jeg var stadig rigtig ked af det, og stemmen indeni mit hoved blev bare ved med at være der. Jeg råbte: STOP! STOP! Men det virkede ikke.
Da vi var kommet hjem satte vi os ind på værelset. Og lige pludselig stoppede jeg med at græde, bare fra det ene øjeblik till det andet. Og så var det som om jeg blev en anden person, en ond person der kun ville noget ondt! Jeg var slet ikke mig selv. Niclas prøvede at snakke til mig, men jeg sagde intet. Jeg var stille og sad bare og kiggede ud i luften. Det var som om jeg selv sad oppe i mit hoved og kunne bare ikke få helt kontrol over mig selv. Det var virkelig ikke rart. Og det er ikke noget jeg har oplevet før. Jo - det med at der var en stemme der sagde at jeg skulle gå langt væk. Men ikke det hvor jeg følte at jeg blev en anden person, på den måde.
Lige pludselig kom jeg lidt til mig selv igen, og sagde at vi skulle gå udenfor. Da vi så var kommet ud og jeg havde fået noget frisk luft så begyndte jeg at komme mere og mere til mig selv igen. Det var dejligt!!!! Og Niclas og jeg fik snakket rigtig meget om det hele aftenen. Det har jeg ikke lyst til at prøve igen... Og hvis det kommer igen og kommer igen og bliver ved, så er der kun en mulighed og det er at blive indlagt! Men det har jeg bare ikke lyst til! Det er det sidste jeg vil. Men hvis det kan hjælpe mig i sidste ende, så er det vel nok det der skal til. :(

Idag har jeg haft det lidt bedre. Jeg kan stadig mærke at jeg havde presset mig selv alt alt for meget til den 50 års fødselsdag. Så det skulle 110% bare være en stille og rolig dag. Og det blev det heldigvis også. Her til aften har jeg været lidt ked af det. Jeg er bange for at jeg aldrig bliver helt rask igen. jeg er bange for at jeg ender med at komme på pension og så er det bare det. Og jeg er slet ikke et menneske der er skabt til ikke at lave noget, så det ville helt sikkert være det værste der kunne ske!! Jeg håber og håber så meget på at jeg bliver rask. Og jeg har heller ikke opgivet håbet om at blive rask. Jeg skal vist op i noget medicin. Nu skal jeg ud på spangsbjerg imorgen og så må vi se hvad de siger til alt det der er sket i den seneste tid.
Nu vil jeg bare slappe af og gå meget tidligt i seng, så jeg kan blive lidt mere frisk igen.
I alle må havde en dejlig aften.
-mlindved.