Søndag.

Jeg har jo ikke fået skrevet de sidste par dage, men der har simpelthen været så meget i denne weekend. Og så har jeg haft det meget dårligt.
Fredag til lørdag havde jeg besøg af en veninde. Det var rigtig dejligt at se hende igen. - Da vi havde aftalt vi skulle være sammen for lang tid siden, da var jeg meget bange for hvordan det ville blive. Om det ville blive ligesom vi plejede at være sammen, og det ville jo bare være skønt! Men jeg var bange for at det ikke lige blive sådan. Og da hun kom var det heller ikke sådan... Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og sige. Og det var virkelig forfærdeligt! Sådan en god veninde, og så føler man at man også er ved at miste hende, fordi man ikke kan leve op til det man plejede engang.
Jeg føler ikke rigtig at jeg har nogle venner, for når jeg er sammen med dem, er jeg ikke mig selv. Jeg bliver en anden, en stille og meget indadvent person. Og dengang jeg var rask var jeg helt anderledes meget udadvent og glad og var med på den værste! Men sådan er det ikke mere, kun når jeg er sammen med Niclas. Der kan jeg være 100% mig selv.
Men efter jeg havde været sammen med veninden skulle jeg være sammen med Niclas, og det var jeg rigtig glad for. For det havde taget rigtig hårdt på mig at være sammen med hende, fordi jeg satte så meget facade på. Så det var dejligt at Niclas kom. Vi skulle så være alene hjemme hele aftenen, og vi havde bare en rigtig god aften!!! Fik snakket meget sammen og hyggede os rigtig meget! Og kom også sent i seng, fordi vi havde det så godt. Og så kunne jeg ikke sove.. Øv! Det kunne jeg heller ikke natten til lørdag. Så det er jeg også rigtig bange for at jeg ikke kan i nat, men håber.. Nu hvor der er kommet ro på det hele igen, så kan det godt være at jeg får nemmere ved det. Det håber jeg i hvert fald meget på.

Idag søndag, var jeg jo sammen med Niclas. Vi har været ude og gå nogle ture og så var vi henne og fodre dyr igen. Det var rigtig hyggeligt. Der er sådan en hyggelig stemning når man går i blandt en masse dyr. Ellers har vi bare snakket og hygget os igen. Nu efter at han er taget hjem, er der blevet meget stille. Jeg savner ham allerede. Men imorgen begynder jeg på fitness igen, og jeg glæder mig rigtig meget! Det bliver så dejligt at komme igang igen. Jeg er bare meget spændt på om det er noget jeg kan klare. Men det skal jeg bare! Der er nogle måneder siden jeg stoppede sidst, og jeg føler lidt at jeg har fået mod på det igen efter at pillerne er begyndt at virke på mig.
Her til aften har jeg været meget bange. bange for at jeg vil komme til at se ting som ikke er der. Nogle gange tænker jeg om de mennesker jeg er sammen med, ikke er der i virkeligheden, at det bare er noget jeg forstiller mig. Så hver gang jeg går ind i et nyt rum, kigger jeg over det hele for at se om der er nogle, det er ikke særligt rart at have det sådan. Jeg tror én gang jeg har oplevet at se noget der ikke var der. Men det kan også godt have været noget andet; Det var en skikkelse af en der gemte sig. Da jeg så det var jeg ude og gå, og jeg vendte bare om med det samme igen. Så jeg ved ikke om jeg har det på den måde, at jeg kan se ting der ikke er der. Det gør mig meget bange!
Jeg har også følt meget i denne weekend at der var nogle efter mig. Nogle som igen ville mig noget ondt. Hver gang der er nogle som jeg ikke kender, der henvender sig til mig, så bliver jeg så bange. Jeg må snart fatte at der ikke sker noget!!!! For der er jo aldrig nogle der har villet mig noget ondt. Men hvorfor bliver jeg så ved med at være bange!? Det er virkelig træls. Men jeg kan ikke gøre for det. Det er min sygdom der spiller ind. Hvor vil jeg bare gerne være rask! Men org, det kan jeg ikke bare blive. Jeg bliver meget ked af det ved tanken om min sygdom, men jeg kan ikke gøre noget ved det....
God aften til jer alle.
-mlindved.

Dagens citat: Græd ikke fordi det er forbi, men smil fordi det skete.