Idag skulle jeg rigtig have været i fitness, men det kom jeg ikke. Da jeg vågnede imorges havde jeg det ligesom den gang jeg gik på skole. Jeg kunne simpelthen ikke komme op og i skole fordi min krop var helt ude af kontrol. Jeg kunne ikke klare det pres der var i at gå i skole, så jeg kom ikke så tit i skole, pga den følelse. Og de dage hvor jeg endelig kom i skole havde jeg det virkelig ikke godt med det. Derfor droppede jeg ud.
Og det var sådan jeg havde det idag med fitness, så tror det var godt nok at jeg ikke tog afsted. Så ville jeg bare have fået en rigtig dårlig oplevelse af det. Og så er det ikke sikkert at jeg ville have så meget lyst til det en anden gang igen.
Men idag har jeg fået slappet af, været ude og handle og lavet aftensmad. Det var egentlig været en okay dag hvad det angår. Men ud over det, har det ikke været så godt. Jeg har haft det meget dårligt. Igen igen - den der underlige følelse i kroppen af at jeg ikke høre til i denne her verden. Som om jeg høre til et helt andet sted. Det er ikke en rar følelse. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvordan jeg præcis har det, og det er så træls. Det er med rigtig mange ting i min sygdom. Og ihhhhh, hvor er det bare træls, for jeg ville så gerne kunne sætte ord på hvordan jeg har det.
Da jeg var ude og handle idag havde jeg meget forfølgelses halløj. Hver gang der var en der gik forbi mig vendte jeg mig om for at se hvad personen lavede. Om han/hun gik videre eller om de tog et eller andet frem som kunne gøre mig ondt. Jeg føler mig hele tiden overvåget. Selv herhjemme, hvor alt burde være trygt og godt.
Nu vil jeg slappe mere af inden jeg skal til at sove. God aften til alle.
-mlindved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar