Velkommen...

Velkommen til min blog.
Her vil jeg dele gode og dårlige stunder.
-mlindved

fredag den 25. oktober 2013

Hej blog.
De sidste dage har været ok. Der er ikke sket så meget. Og jeg har heller ikke fået trænet. Men jeg har da været ude og cykle lidt! :-)

Idag har jeg været hjemme hos mine forældre, det var hyggeligt! Ellers har vi bare slappet af. Nu er jeg så træt, kunne gå ind og sove med det samme. Men det går ikke for så vågner jeg aaalt for tidligt imorgen og måske vågner jeg i nat og det går ikke. ;-) Jeg skal så alligevel tidligt i seng, det glæder jeg mig til. Kan ikke mere idag.
Ha en god aften alle sammen.

-mlindved.

mandag den 21. oktober 2013

Hej blog. Nu er det godt nok noget tid siden at jeg har skrevet sidst, så derfor synes jeg lige at jeg ville skrive. Det skal jeg blive bedre til, og det skal jeg nok prøve på at blive. ;-)
Nå men - siden sidst er der egentlig ikke sket det store, jeg har det stadig ok. I hvert fald bedre end jeg har haft det i lang tid, så det er dejligt. Det der så er knap så dejligt er at jeg ikke får crosset, som jeg gerne vil. Men jeg må også bare prøve at sige til mig selv, at det hele ikke kan komme på en gang. Nu er der sket så meget nyt i mit liv, så skal jeg heller ikke overdrive. Jeg håber og tror på, at det med crosseren nok skal komme igen.
Men jeg spiser stadig ikke for meget, lidt under normalt vil jeg sige. Men min vægt er gået lidt i stå, men det skal man regne med, når man er igang med at tabe sig. Sidst hvor det var at jeg ville tabe mig, der gik vægten jo også i stå, og der var jeg så meget nede over det og opgav alt for hurtigt. Det synes jeg slet ikke at jeg gør denne gang, jeg tager det mere stille og roligt og siger til mig selv at det nok skal komme, bare at jeg ikke overspiser.

Idag har Niclas og jeg været på besøg hos mine forældre, rigtig hyggeligt! Men fordi at jeg ikke har sovet så godt i nat var jeg meget træt! Men synes at mit overskud kom mere og mere i løbet af dagen.
Niclas og min far arbejdede og min mor og jeg snakkede og slappede af. ;-) Vi tog hjem lige efter aftensmad. Da vi kom hjem blev jeg meget bange og kunne slet ikke finde ro. Jeg var bange for at der f.eks. ville komme nogle og tage mig eller at der var nogle der ville bryde ind i lejligheden og gøre mig/os ondt. Jeg græd og kunne slet ikke på nogen måde finde ro. Men vi fandt en løsning og nu er jeg faldet lidt mere til ro.

Jeg er så glad for at opleve at jeg har det bedre, det er virkelig bare så dejligt. Og jeg er så taknemlig. Men selvom jeg har det bedre kan der sagtens komme nedture og dem har der også været en del af i den tid at jeg har haft det bedre. Men det er vigtigt at se positivt på det.
Jeg har tit beskrevet det som et dybt, dybt hul jeg var nede i, og kunne slet ikke komme op. Nu føler jeg at jeg er kommet lidt længere op af hulet. Men når jeg får mine nedture falder jeg lige nogle meter ned igen. Så går der heller ikke så lang tid (timer til en hel dag) før jeg kommer lidt længere op igen! Det er skønt!

Det var det jeg havde at fortælle idag! Ha' en god aften og en god nat når I kommer dertil.

-mlindved.

mandag den 7. oktober 2013

Hej blog.
Jeg har det stadig "godt". Og en ting som jeg er begyndt på er at træne på min crosser. Ej hvor er det bare en dejlig fornemmelse. Det er godt nok ikke så lang tid jeg gør det lige nu, men det skal nok komme igen.
Idag har jeg kun sovet til klokken 8. Så stod jeg op. Det er jeg begyndt på at stå tidligt op. Men normalt er det klokken 9. Det er dejligt at stå op ved den tid, så får man mere ud af dagen, end bare at ligge at sove til klokken 1 om eftermiddagen.
Ellers har jeg crosset og slappet af, det er skønt!

Det var det. Ha' en dejlig dag!

-mlindved.

fredag den 4. oktober 2013

Hej igen blog.
De sidste par dage har jeg ikke fået skrevet, desværre. Men har ikke rigtig haft overskud til det. Men det har jeg idag, så det skal udnyttes.

Idag har været en rigtig god dag, jeg vågnede og havde en fornemmelse af at det skulle blive en rigtig lorte dag. MEN - sådan blev det heldigvis ikke, fordi jeg har en rigtig dejlig mand, som fik mig ud af døren og ned og fik handlet og hyggede os nede et sted tæt ved hvor vi handlede. Det var virkelig godt. Da jeg kom hjem havde jeg så meget overskud (og når jeg har meget overskud, er det altså ikke ligesom som hvis jeg ikke var syg. Jeg har bare lidt mere overskud end jeg normalt har, når jeg skriver at jeg havde meget overskud ;-) ) Men jeg fik lyst til at rydde op i mit tøj, og fik også lagt en del til side som jeg så skal give videre. Men det slutter ikke der, så var det hele lejligheden der skulle have en tur så ALT blev ryddet op i skabe og skuffer og blev gjort rent over det hele, i alle hjørner og kanter. Virkelig en dejlig fornemmelse.
Ellers har vi egentlig ikke lavet så meget, for det har taget hele dagen. ;-)
Jeg synes faktisk at jeg kan mærke at pillerne virker lidt, ihh hvor er det skønt! Så derfor tror jeg også at jeg snart er klar til at crosse igen - så igang med at tabe mig. Det gør nemlig også noget i ens liv, hvis man har det godt med sig selv, så er det hele lige en tand nemmere, synes jeg i hvert fald.

Jeg har lige en oplevelse jeg lige vil dele: Jeg var sammen med min mor nede i byen her i mandags. Ej hvor var det bare hyggeligt. Jeg er begyndt mere og mere og sætte pris på de mennesker der betyder meget for mig. Ikke fordi jeg ikke har gjort det før, men er begyndt at tænke mere over hvor meget de egenlig betyder for mig, og ikke vil miste dem! Så den dag nede i byen med min mor var så rig for mig. For jeg elsker at være sammen med min mor. Hun er en dejlig en, ligesom min far. OG NICLAS!!!!!! De støtter mig og er der for mig 100% og det ved jeg bare! Hvor er det skønt, tak! Er så taknemlig for at jeg har en skøn skøn mand og dejlig familie og herlige veninder.

Iaften vil jeg gå lidt senere i seng end jeg plejer - det er jo weekend, og skal lige nyde det sidste af denne dejlige dag. Det var alt jeg havde for idag. Ha' det rart.

-mlindved.

fredag den 27. september 2013

Jamen hej igen. :-)
Idag har jeg haft det ok. Godt nok havde jeg ikke sovet så super godt igen. Men trods alt bedre end natten før. Jeg er forkølet, ved ikke om det er pga pillerne, eller om det bare er årstiden.
Jeg var på et tidspunkt på nogle piller som hedder Rispidal (tror ikke det er stavet rigtigt) - Der fik jeg meget næseblod, så det var ikke så godt. Derfor kom jeg også hurtigt ud af dem. Men pointen med det er at de nye piller jeg er kommet på, er i "familie" med Rispidal. Så de kan godt give de samme bivirkninger. Og derfor kan det evt godt give lidt forkølelse.

Jeg har ikke fået trænet igen idag, det er jeg lidt træt af. Jeg vil rigtig gerne. Men som jeg er rimelig sikker på, så tror jeg nok at jeg har skrevet før om her på min blog - at jeg havde en mærkelig følelse når jeg skulle i skole hver dag, som gjorde at jeg ikke kom i skole. Jeg får rigtig ondt i maven, og en mærkelig følelse igennem hele i min krop, og bliver meget ked af det. - Sådan har jeg det når jeg vågner om morgen, og tænker om jeg lige skulle en tur ud på crosseren. Så det er en af grundene til at jeg ikke kommer op på crosseren, desværre. Den anden grund er at jeg simpelthen ikke har overskudet til det, føler mig tung i kroppen, og kan ikke få mig slæbt derud.
Men jeg håber meget på at jeg engang for overskud - og kommer ud af den "skole fornemmelse". Så jeg kan komme igang med det træning igen, skulle helst igang med at træne, så jeg kan blive den gamle Maria med hensyn til min vægt. :-) Det er et KÆMPE ønske!

Idag har vi været ude og handle mig og min mand, Niclas. Det gik okay, selvom det var lidt svært for mig at komme afsted. Men jeg kom da ud og døren, så det var en lille sejer.
Jeg kan på ingen måde selv komme afsted og ud og handle, det er så svært for mig. Men så er det jo også godt at jeg har Niclas til at tage med mig.
Det var hyggeligt at være ude og handle. Så det var dejligt!

Ellers har vi set en film, Iron man 3, en rigtig god film. Jeg har det svært ved at se film. Jeg kan ikke have alle de "overraskelser" som kommer igennem en film. Og nogle gange når jeg ser en film, og der er noget i en film hvor de bliver skadet - totureret eller er bange for et eller andet så påvirker det mig et eller andet sted. Jeg bliver bange for at det kommer til at ske for mig, derfor er jeg ikke så glad for at se film. Der skal en del overtagelse til fra folk før jeg går med til at se en film.

Resten af aftenen skal gå med at slappe af. Lige ud ser vi vild med dans, hyggeligt.
Det var det jeg havde på hjertet. Ha' en dejlig aften.

-mlindved.

torsdag den 26. september 2013

Hej igen blog. ;-)
Så er jeg igang med at skrive blog igen. Siden jeg har skrevet sidst er der sker rigtig meget, både op og nedture. Først og fremmest så er jeg blevet gift med min dejlige mand. Det er så ved at være et år siden. Men vi havde en rigtig dejlig dag, med en masse skønne mennesker, dejlig mad og gode gaver. ;-)

Jeg er også siden sidst blevet flyttet over til voksenpsyk. hvor jeg før var ved børn og unge afdelingen. Det er MEGET bedre at være ved voksenpsyk. der er så mange gode fordele. Feks. at de kan komme ud til mig, istedet for at jeg skal møde op ude på afdelingen. De er også bedre til at dosere medicin, så jeg trapper lige så stille op i det jeg skal være på. Der er også flere fordele, men det her er de bedste som jeg har oplevet indtil nu.
Jeg har lige været på noget medicin der hedder zyprexa, det har været lort! Jeg har taget mere på, været meget mere sulten, været meget træt, sovet for længe. I alt har jeg taget 20 kg på, og det er noget der påvirker mig SÅ meget i min hverdag, jeg er flov over at være sammen med mennesker/familie som har set mig som jeg var før. Jeg går og føler mig rigtig meget tyk, og jeg kan ikke rigtig få maden ud af mit liv. Har så meget lyst til mad hele tiden, og føler at mad lidt er min ven.
Der var en rigtig god periode hvor jeg var igang med at tabe mig og fik trænet hver dag på min crosser, det var så dejligt!! Men da jeg ikke kunne tabe mig i en uges tid gik min motivation helt væk. Jeg blev meget ked af det, og faldt lidt i igen. Fordi når man er ked af det - så er mad altså en "god" ven. :-( :-( Det er noget jeg kæmper meget med i min hverdag og prøver så vidt muligt ikke at overspise og lade være med at spise sødt. Lige pt går det også ok, synes jeg. Så håber ikke at jeg falder i igen.

Inat sov jeg simpelthen SÅ dårligt! Sov ikke fra klokken halv 2 til klokken 6. Og så sov jeg kun til klokken 10, hvor jeg normalt sover til klokken 12-13 stykker. Men er også lige kommet ud af pillerne zyprexa igår, så det er meget nyt. Jeg er kommet på nogle nye piller som hedder invega, dem tager jeg 6 mg af om morgen.
Men ellers idag har jeg slappet af og så været hjemme ved mine forældre hvor vi spillede bob, det var rigtig sjovt og vi havde det dejligt!
Iaften skal jeg slappe af og forhåbentlig tidligt i seng, så jeg kan få en god nats søvn.

Det var alt hvad jeg havde på hjertet iaften. Ha' en dejlig aften.

-mlindved.

mandag den 12. november 2012

Mandag.

For tiden har jeg det ikke så godt, og det har sine grunde.. Jeg har ingen overskud og magter ikke noget.
Idag skulle jeg have været til social færdigheds træning, men jeg kom ikke afsted da jeg havde glemt det og kun fik af vide at jeg skulle til det, en halv time før end at jeg skulle afsted. Jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg ikke magtede at komme afsted. Og jeg vil jo så gerne, for det hjælper mig virkelig.
Nu er der ikke så langt tid til at jeg skal giftes, kun 12 dage. Det glæder jeg mig rigtig meget til!
Idag har jeg bare været sammen med Niclas + jeg er taget hjem til mine forældre for at spise aftensmad.
Det var det jeg havde for denne her gang .
-Mlindved.

torsdag den 18. oktober 2012

Torsdag.

Igår havde jeg det ikke så godt. Jeg var ked af det, og kunne ikke komme til mig selv. Følte mig lidt som en anden. Stemmerne indeni hovedet sagde lort til mig.
Idag da jeg vågnede var det væk igen. Men så lidt senere på dagen kom det så igen. Jeg prøvede at tage mig sammen og sagde til mig selv at jeg ikke skulle gøre hvad de sagde, og det virkede. Jeg er begyndt at arbejde rigtig meget med mig selv, og det hjælper.
Idag har jeg gjort rent, det er dejligt at have en ren lejlighed! :) Ellers har Niclas og jeg været til aftensmad hos mutti, hygge.

Ha en god aften.
-mlindved.

onsdag den 10. oktober 2012

Onsdag.

Undskyld at der er gået så lang tid siden at jeg har skrevet.
For tiden går det faktisk okay. Jeg har bare nogle dage, hvor det er går meget ned af bakke, men så kommer jeg som regel op igen. Social færdigheds træning er rigtig godt, det hjælper mig, og det er bare SÅ dejligt! :)
Jeg var sammen med to veninder i weekenden, og det gik rigtig godt, bort set fra at jeg var rigtig træt efter. Men det gik godt med at snakke. Så det er skønt.
Idag har jeg bare slappet af, det var lige hvad jeg trængte til. Ellers har Niclas og jeg været ude på en cykeltur. Det var dejligt lige at få noget frisk luft, efter en lang dag på sofaen.
ha en god aften.
-mlindved.

søndag den 23. september 2012

Søndag.

Idag har bare været en slapper dag. Bortset fra at vi har været ude og cykel på vores nye cykler. Hele weekenden har vi cyklet næsten 50 km. Det er rigtig dejligt at være ude og cykel! Vi tog en cykeltur hen og fodre dyrene, det er længe siden vi sidst havde været det. Det var rigtig hyggeligt! Så var vi også lige på besøg hos mine forældre. Og så cyklede vi hjem til mig, hvor vi er nu og ser film. :-)
Imorgen skal jeg til social færdigheds træning igen, det glæder jeg mig lidt til, for det var godt sidste gang. Men jeg er lidt spændt på det, hvordan det kommer til at gå denne her gang. Men det skal nok blive godt.
Jeg har det fint nok for tiden. Der er ikke de store symptomer... Jeg har det selvfølgelig ikke godt, men det går da den rigtige vej.
I fredags var jeg ude til samtale på spangsbjerg, det gik fint. Men men men - de vil have mig på nogle andre piller, og det er jeg ikke særlig meget for. Jeg er glad for de to slags piller jeg er på nu. Og jeg vil helst ikke skifte nogle af dem ud. Og de piller som de gerne vil have mig på er nogle piller man kan blive meget tyk af. Og det har jeg på INGEN måder lyst til. Og når jeg skriver "kan blive tyk af" så er det næsten alle der tager på af dem. Man får SÅDAN en trang til mad af dem. Og jeg er ikke god til at sige nej til mad, så det bliver nok svært for mig at være på dem. Så næste gang vil jeg lige tage en snak med dem om om der ikke er noget andet vi kan gøre.
Nå - men det var nok alt for mig idag.
God aften.
-mlindved.


Det er min nye cykel. Kurven er bare brun istedet for hvid. :-) 

tirsdag den 18. september 2012

Tirsdag.

Først vil jeg skrive om hvordan det gik til social færdigheds træning: Det gik godt. Det var nogle flinke mennesker virker de til. Og vi skulle så lære hinanden lidt at kender ved nogle forskelige "lege". Vi skulle også lave nogle mål for hvad vi have ud af at være der. Mit første mål jeg skal gøre noget ved er at holde en samtale igang. Det var rigtig godt at være med til, og jeg håber at det kommer til at hjælpe mig.
- Idag har jeg bare slappet af, for dagen igår tog meget hårdt på mig. Så jeg har fået set noget desperate housewives, såå dejligt! Så kom Niclas hjem til mig og vi har bare hygget os og slappet af. Så alt i alt har det faktisk været en dejlig dag.
Jeg er stadig lidt træt efter dagen igår, og det har kunne mærkes. Så idag har jeg det ikke så godt som jeg har haft det de andre dage. Men jeg skal nok komme ovenpå igen.
Ha en god aften.
-mlindved.

søndag den 16. september 2012

Søndag.

Undskyld der er gået såååå lang tid siden jeg har skrevet, men jeg har fået ny telefon og den kan ikke skrive blog. ;) Og når man ikke har internet endnu, så er det lidt svært. Men nu har jeg fundet en løsning, så er der ingen undskyldninger.

Nå men jeg har fået det lidt bedre end jeg har haft det i rigtig lang tid, så det er virkleig dejligt. Jeg har det stadig rigtig dårligt, men at der er en bedring, det er så dejligt! Det er dejligt at kunne mærke at det går fremad. Imorgen skal jeg til scoialfærdighedstræning. Jeg er så spændt på det, men jeg glæder mig også lidt til det. Det er sådan noget hvor man skal lærer at være sammen med andre mennesker og hvor man lærer at fører en samtale. Det er jo det jeg har rigtig svært ved, at fører en samtale, så det bliver djeligt at komme at komme igang med!!!
Det går stadig godt med at være flyttet hjemmefra, det er så dejligt! Jeg har det lidt svært om aftenen, men det går.
Ha' en god aften.
-mlindved.

lørdag den 8. september 2012

Lørdag.

For tiden har jeg det faktisk ok. Det er rigtig dejligt. Idag har det bare været en slapper dag sammen med Niclas. Rigtig hyggeligt.
Ha en god aften.
-mlindved.

fredag den 31. august 2012

Fredag.

Idag har været en mærkelig dag. Jeg er blevet sur over de mindste ting.. Øvøv.. Jeg har ikke haft så meget overskud idag. Så jeg har bare slappet af. Og her til aften var jeg ude og spise med Niclas. Det var rigtig hyggeligt!
Det der med hvad jeg skal gøre og hvad jeg skal sige det bliver bare værre og værre. Nu er jeg også begyndt at have det overfor Niclas. Det er så forfærdeligt! Jeg sidder hele tiden og tænker: hvad skal jeg sige??? Så der er meget tavshed synes jeg. Han siger heldigvis at han ikke synes jeg snakker mindre. Men det synes jeg nu selv at jeg gør.
Jeg vil så gerne være den gamle Maria. Den snaksalige Maria. Men det er jeg bare ikke mere. Jeg håber virkelig ikke, at det er noget jeg skal leve med resten af mit liv.
God aften.
-mlindved.

torsdag den 30. august 2012

Torsdag.

Idag har jeg bare slappet af. Det har været dejlig efter nogle lidt vilde dage, hvor der er sket både det ene og det andede. Jeg har det fint nok idag, så det er dejligt. Men det har jeg ikke haft de andre dage, der har der været noget galt. Jeg er så træt i de her dage. Så jeg skal bare tidligt i seng og sove!!!
God aften.
-mlindved.

onsdag den 22. august 2012

Onsdag.

Undskyld jeg ikke har fået skrevet blog i lang tid, men jeg har ikke haft det så godt. Og der har været meget jeg skulle tænke over og sådan nogle ting. Hvis jeg skal indlægges, skal jeg være døgnindlagt i 2 uger og det er jeg slet ikke glad for. Det er noget jeg tænker rigtig meget over i den her tid. Skal jeg eller skal jeg ikke..? En af de her dage snakkede jeg med Niclas om det, og det var en rigtig god snak. Så det har fået mig til at slappe lidt mere af omkring det.
Jeg har det ikke så godt. Det er ikke rart slet ikke at se at det går frem af. Jeg vil så gerne snart se en bedring.
De sidste par dage har jeg savnet joy rigtig rigtig meget!!!!!! Hvordan har den det? Hvad laver den lige nu? Den kat vil altid være i mine tanker. Det lyder måske mærkeligt. Men jeg kan ikke glemme den!
Idag har jeg haft besøg af min mor, det var rigtig hyggeligt. Selvom jeg ikke havde en ide om hvad jeg skulle sige og gøre. Overfor min egen mor?????!! Det er forfærdeligt! :( det bliver bare værre og værre med det. Det kan jeg ikke lide. For jeg mister mennesket når jeg har det sådan.
Men god aften.
-mlindved.

onsdag den 15. august 2012

Onsdag.

Idag har jeg været på besøg hos min mor. Det var rigtig hyggeligt. :) men jeg har det ikke så godt for tiden. Det er noget lort. Ellers har jeg bare været sammen med Niclas. Vi har bare hygget os.
- jeg har det så dårligt at jeg næsten ikke kan skrive blog. Jeg er helt tom indeni. jeg vil bare sove. Så det tror jeg at jeg vil nu. Det er godt nok tidligt, men jeg er ikke til mere idag.
God aften.
-mlindved.

søndag den 12. august 2012

Søndag.

Idag har Niclas og jeg været på besøg hos de gamle. Det var rigtig hyggeligt!! Ellers har vi bare slappet af.
- jeg har fået det lidt dårligere igen, for ikke at sige meget dårligere. Igår havde jeg en meget dårlig dag. Det var meningen at vi skulle have været til fødselsdag, men det kom vi ikke fordi jeg havde det så dårligt. Øvøv.. Det er så træls at jeg skal have det så dårligt. Men det er der ikke noget at gøre noget ved. Imorgen skal jeg ud på spangsbjerg og snakke. Jeg håber det kommer til at gå godt.
God aften.
-mlindved.

mandag den 6. august 2012

Mandag.

Idag har været en mærkelig dag.. Niclas var her ikke, men han kom heldigvis senere. :) jeg har fået gjort rent og været på besøg hos min mor. Så har jeg handlet ind til ugen. Det er så dejligt at skulle ordne sådan nogle ting selv nu.. Jeg har ikke haft det så godt idag, så jeg er lidt spændt på hvordan det bliver nu hvor Niclas tager hjem lige om lidt. Håber på det bedste!!!!
Ha en god aften.
-mlindved.

lørdag den 4. august 2012

Lørdag.

Idag har været en meget stille og rolig dag, intet vildt er sket. Niclas og jeg har slappet af i lejligheden, set lidt fjernsyn og snakket lidt.
Igår var jeg ude og gå en tur selv, for at se om det var blevet bedre. Det var det. Jeg følte stadig at jeg bliver forflugt. Men bare mindre.
Jeg er så glad for den nye lejlighed, det bare bare skønt at have sit eget! Og det er så dejligt at jeg ikke er bange om natten, hvor jeg sover alene. Der har været lidt men slet ikke noget slemt. Det er bare når de andre går oppe ovenpå, så kan det godt lyde som om at det er nogle der går i min lejlighed. Men jeg falder heldigvis hurtigt i søvn igen.
Ha en god aften.
-mlindved.